For fjerde sæson i træk er Søren Hansen at finde i truppen
hos Aalborg Vikings. Koldingdrengen er blevet integreret rigtigt godt i det
Nordjyske og er helt klar til at tage endnu en tørn.
”Jeg er faldet rigtigt godt til på holdet og har fundet min
plads som holdets forsvarsmotor. Min rolle i angrebsspillet går mest på at gøre
de andre gode. Jeg glæder mig rigtigt meget til at Thomas Quaade får roret et
år mere og til at se hvad et kontinuerligt spilsystem kan gøre for vores hold”,
siger den 24-årige Viking, inden han spiller bolden videre til head coach’en.
Thomas Quaade glæder sig også over at have Søren Hansen med
på holdet igen i år: ”Søren Er en rigtig hustlertype, som har en rigtig god
indvirkning på de andre spillere på holdet og indgyder en rigtig god gejst. Han
giver sig 100% til både træning og kamp”.
Og coach Quaade har flere rosende ord til Viking #9: ”Søren
er en klog spiller, der går forrest og gerne sætter holdet over sig selv. Der
er sket flere positive ting med Sørens offensive kvaliteter i de tre forgangne
år. Hans skud er under god udvikling og der er i det hele taget en god energi
omkring ham”.
Hovedpersonen selv er en rigtig Viking, der ingenting
frygter. Lige med undtagelse af to ting.
Den ene er selv sagt Ragnarok.
Hans eneste øvrige frygt for næste sæson gælder Christian
Thomsen – eller mangelen på samme:
”Jeg håber virkeligt, at de unge boblere og spillere som
Søren Sørensen og jeg selv, kan ”lukke hullet” der bliver, når Thomsen er væk
den første halvdel af sæsonen. Han bliver altså svær at erstatte”, slutter
Søren Hansen.
Søren Hansen og vikingerne holder en fortjent sommerpause i
øjeblikket.
Foreløbig er følgende vikinger klar til kamp:
Søren
Sørensen: Small Forward; Thomas Kronborg: Small Forward; Bjarne Mortensen:
Guard; Jonathan Vad: Point Guard; Lasse Kristiansen: Shooting Guard; Søren
Hansen: Shooting guard.