De første 30 år
Historien om Aalborg Basketball Klub starter i 1958, hvor klubben stiftes som DSI.
I starten af 60'erne og igen i begyndelsen af 70'erne markerer klubben sig stærkt i dansk basketball. I 1976 når klubben dog sit lavpunkt, da der ikke er et eneste tilmeldt turneringshold.
I 1979 skifter klubben navn til Aalborg Basketball Klub, som vi kender det i dag. Op igennem 80'erne gør klubben ikke meget væsen af sig på herresiden, hvor niveauet rækker til en plads omkring Jyllandsserien. Til gengæld klarer vi os godt på damesiden, hvor vi får etableret os i den næstbedste række, et niveau, som vi mere eller mindre har holdt siden.
90'erne
Da Carsten Hermansen i starten af 90'erne for første gang bliver førsteholdstræner i klubben, begynder tingene at tage lidt fart på herresiden. Holdet når efterhånden et niveau, der berettiger til en plads i 2. division. Op igennem 90'erne, er det kendetegnende for holdet, at der måske ikke er så meget talent, da spillerne overvejende er ret uskolede og ikke så teknisk velfunderede. Til gengæld er der masser af fight, og der vindes nok kampe, til at holdet er en fast bestanddel af 2. division vest.
Sæsonen 1999-2000 bliver betydningsfuld for ABKs herrehold. En del af klubbens unge talenter indlemmes i førsteholdstruppen, og vi begynder vi at spille en helt anden form for basket. Vi har pludselig mange teknisk stærke spillere og er rigtigt godt skydende. Holdet vinder dets første seks kampe, og selvtilliden er stor. Men som det ofte ses med unge spillere, er spillet ikke altid stabilt over en hel sæson, og holdet ender på en skuffende, men respektabel 5. plads i 2. division vest.
Da vi skal tage hul på den efterfølgende sæson, er der virkelig sket noget. Holdet har i et halvt års tid lavet systematisk fysisk træning, og dette begynder at slå igennem i både træning og kampe. De unge spillere har fået et års erfaring på seniorplan og spiller mere stabilt og mere som et hold. Samtidig får holdet tilgang af den tjekkiske pointguard Jan Kolar, som kommer med professionel erfaring fra den tjekkiske liga og Europa Cuppen.
Sæsonen bliver en stor succes, hvor det kun bliver til et enkelt nederlag, og dermed er oprykningen til 1. division (næstbedste række) en realitet.
ABK i landets bedste række
De to efterfølgende sæsoner, formår vi at ride videre på succesbølgen, og det bliver til en 4. plads det første år, og en suveræn 1. plads året efter, hvilket giver en plads i det forjættede land, Basketligaen (i dag Canal Digital Ligaen).
Klubben har en forventning om, at den eksisterende trup vil være stærk nok til at bide sig fast i landets bedste række, og begynder at forberede sig på den kommende sæson. Desværre når vi aldrig rigtigt at se, om vores forventning kan holde vand. Vores meget stærke guard-trio bestående af Jan Kolar, Anders Schou og Lasse Kristiansen, der dominerede alt og alle i 1. division, er pludselig blevet stærkt amputeret, da skader og arbejdspres gør, at det kun er Lasse, der for alvor kan bidrage på banen.
I julepausen beslutter klubben bestyrelse, for første gang i klubbens historie, at hente en professionel spiller til klubben. Valget falder på den 210 cm høje senegalesiske centerspiller, Mohamed Niang, der har spillet collegebasket på højeste niveau i USA. Niang kommer med en del skader i bagagen, men kommer ind som en markant forstærkning af truppen, og markerer sig i foråret 2004 som en af de absolut bedste spillere i ligaen. Resultatmæssigt kører det dog stadig ikke for holdet og vi slutter sæsonen på en sidsteplads. Grundet de særlige kvalifikationsregler, som var gældende på det tidspunkt, får vi endnu en sæson i den bedste række. og klarer os noget bedre, selvom det stadig kun rækker til en plads som næstsidst.
I den efterfølgende sæsonpause, arbejdes der intenst i kulissen omkring holdet, og der indledes forhandlinger med AaB, om at indlemme ABKs bedste herrehold i koncernen. De to parter når til enighed, og den efterfølgende sæson tørner holdet ud som AaB Basket. De økonomiske og PR-mæssige ressourcer bliver øget, og man indser, at bredden på holdet ikke er god nok til at holdet kan klare sig i den bedste række. Der hentes derfor en række udlændinge til holdet, som man håber på vil kunne bringe holdet højere op i det danske basketball-hierarki. Når man henter udlændinge til dansk basketball, kan det til tider være 'katten i sækken', og der var desværre et par nitter imellem, og sæsonen slutter med endnu en bundplacering.
Der er dog stadig tiltro til projektet i både ABK og AaB, og da man ansætter Thomas Quaade som træner og blandt andet henter, hvad der senere skal vise sig at være en de stærkeste amerikanske spillere i den danske liga i mange år i Anthony Paez, er der nyvunden optimisme at spore i og omkring holdet. Det bliver også spilmæssigt bedre, og holdet er lige ved og næsten i rigtigt mange kampe, men har ikke rutine og held til at lukke kampene, og ender igen i bunden af tabellen.
Tilbage i 1. division og hvad så?
Denne gang betyder det nedrykning til 1. division, og AaB vælger at trække sig ud af samarbejdet.
Moralen er meget lav, og nu er det virkelig tid til selvransagelse. Hvad skal der nu ske? Skal vi strække våben og starte forfra? Heldigvis er der kræfter i klubben, som ikke vil lade det ske!
Det lykkes at indhente de fornødne økonomiske midler til at genetablere et stærkt 1. divisionshold, som i kraft af en 3. plads, opnår kvalifikationskampe om oprykning til Canal Digital Ligaen mod ligaholdet SISU Copenhagen. SISU er dog som ventet for stor en mundfuld, men vi går til sæsonpausen fulde af fortrøstning.
Den kommende sæson (2008-09) blev et sandt triumftog for Aalborg Basketball Klub. Det blev kun til to nederlag i turneringen, og oprykningen var aldrig i fare. Desuden nåede holdet også semifinalen i Landspokalturneringen efter at have ekspederet ligaholdende fra BK Amager og Hørsholm 79'ers ud i henholdsvis 1/8- og 1/4-finalerne.
Inden sæsonen blev Dreshawn Vance hentet fra USA, og var i særklasse 1. divisions bedste udenlandske spiller. Dette rakte dog ikke til at være holdets største profil i sæsonen. Christian Thomsen, som har spillet i ABK siden sin juniortid, blev kåret som årets spiller i 1. division med et scoringsgennemsnit tæt på de 30 points (pokalkampe iberegnet). Holdet blev desuden uventet forstærket af den franske guard Florian Houguet, som også spillede en stor sæson.
Det skal dog bestemt også fremhæves, at holdets succes skyldtes, at det netop var et hold. Alle kendte deres roller, hvilket gav en god kemi, som er nødvendig, hvis man skal have succes.
Trænerteamet bestående af Thomas Quaade og Carsten Hermansen assisteret af Klaus Kristensen, viste sig som en stærk enhed, hvor de tre supplerede hinanden godt.
Aalborg Basketball Klub bliver til Aalborg Vikings
Samtidig med vores tilbagevenden til landets bedste række, søgte vi en mere professionel profil. Vi lavede aftaler med en række sponsorer og deriblandt de to hovedsponsorer, Reklamebureauet EMAZE og Nørresundby Bank og ligaholdet skiftede identitet til fremover være kendt som Aalborg Vikings.
Størstedelen af holdet, som vandt 1. division i oprykningssæsonen, var intakt, og holdet havde yderligere hentet forstærkninger i amerikanske Christian Cavanaugh, Henrik Falsvig, Nicky Nielsen og tilbagevendte Søren Sørensen.
Den første sæson som ligaklub blev en omtumlet affære med skiftende sportslig succes og en økonomi som resulterede i, at vi måtte sende Christian Cavanaugh hjem.
Om det var et wake up call for holdet, eller hvad der skete, er endnu uvist men afslutningen på sæsonen blev den bedste i Aalborg Basketball Klubs historie og klubben sikrede sig for første gang en slutspilsplads.
Sæson to under det nye navn
Det nye navn og logo fik en god start på livet og Aalborg Vikings håber således, at det var starten for en ny vikingeæra.